Levering af brændsel og strøelse:
 

Lundemøllen tilbyder både afhentning af brændsel i hele butikkens åbningstid samt levering med vores egen chauffør og lastbil med truck. Vi leverer normalt brændsel med lastbil torsdag-fredag i ugen. I højsæson (september-marts) er der ofte kortere leveringstid end i lavsæson (april –august) hvor der kan forekomme længere leveringstid.

Levering af brændsel kan bestilles via vores webshop, i butikken eller pr. tlf. 55461344

Du bestiller via vores webshop ved at angive dit postnummer og gennemføre betaling og bestilling som ved almindelig handel på websites. Vi trækker først beløbet på dit betalingskort når lastbilen er kørt fra lageret. Vi modtager følgende betalingsmidler: Dankort, VISA, VISA Electron og MasterCard, Mobilepay. Der pålægges ikke gebyr ved brug af kreditkort.

Chaufføren kan modtage kontant betaling ved levering og mod forudgående aftale kan vi også tilbyde kontooverførsel, kontakt os da førend bestilling afgives.

Vi leverer til flg. Postnumre:
4160 Herlufmagle
4171 Glumsø
4180 Sorø
4200 Slagelse
4220 Korsør
4230 Skælskør
4241 Vemmelev
4242 Boeslunde
4243 Rude
4250 Fuglebjerg
4261 Dalmose
4262 Sandved
4700 Næstved

Alle priser på webshoppen er i danske kroner DKK inkl. 25% moms. Leveringsprisen er inkluderet i prisen angivet med ”leveret”. Varer angivet med ”afhentet” er prisen afhentet i butikkens åbningstid og ikke inkluderet med levering. Der tilkommer ingen ekstra leveringsgebyrer i form af diesel- og truck tillæg.

Tilkørsels forholdene til aflæsningsstedet skal være ryddet, og have en højde på ca. 4 meter uden hængende grene fra træer samt en bredde på 3 meter. Er tilkørsel ikke muligt returneres varerne til Lundemøllen og kunden kan afhente sine varer efter nærmere aftale. Dette vurderes af chaufføren.

Hvis du ved bestillingen kan forudse problemer med aflæsningen eller tilkørselsforholdene, bedes du kontakte Lundemøllen for at aftale nærmere.

Gaffeltrucken kan som udgangspunkt køre på samme underlag som en personbil, man skal dog være opmærksom på at gaffeltrucken vejer mere og derfor trykker hårdere på underlaget, hvorved havefliser kan blive trykket eller evt. knække, græsplæner kan få dybe spor osv. Har man ikke kørefast underlag, vil chaufføren stille pallen hvor det er muligt. Disse forhold vurderes af chaufføren inden aflæsning.

Såfremt man har et ønske om at få placeret varen et bestemt sted anføres dette i kommentarfeltet, eller ved at kontakte Lundemøllen, så vil chaufføren gøre sit bedste for at opfylde ønsket under forudsætning af ovenstående forhold er i orden.