Cookie information

På lundemoellen.dk benytter vi egne og tredjeparts cookies. Cookies bruges til:

• Nødvendige funktioner på hjemmesiden
• Funktioner der forbedrer brugeroplevelse
• Markedsføring
• Statistik og webanalyse

Læs mere om vores cookie-politik - klik her

Indtast din søgning
 
TjekGratis fragt til pakkeshop v/køb over 500 kr.
TjekHurtig levering 1-2 hverdage
TjekLang returret 30 dage
Tlf. 55461344kundeservice@lundemoellen.dk
Sidst seteSete FavoritterGemt
Indkøbskurv
Indpakning
Total0,00 DKK
MenuMenu
Luk
Produkter

FJÄLLRÄVEN

FilterFiltrer produkter71
   

Fjällräven Banner - Jakke, Bukser, Cap


Fjällräven funktionelt, holdbar og tidløs beklædning til friluftslivet og i naturen.

Hos Lundemøllen går vi ind for at alt beklædning og tilbehør er i et flot design og har en rigtig god kvalitet. Derfor har vi samlet et stort udvalg af det klassiske og verdenskendte mærke fjällräven. Her kan du blive klar til friluftslivet eller bare til at komme en tur ud og nyde den dejlige natur, hvad enten du skal på vandretur, jagt eller bare godt kan li et lækkert sæt udendørs tøj. Her på siden finder du alle produkterne vi forhandler fra fjällräven lige fra bukser, jakker, huer mm. Vi har samlet alt fjällrävens beklædning og tilbehør her, til både mænd og kvinder i denne her kategori.
 

Se det store udvalg af fjällräven produkter herunder:


 

Tankerne og ideerne bag virksomheden Fjällräven.

Året er 1960 og den unge Svenske teenager Åke Nordin har netop opstartet sin nye virksomhed Fjällräven i den lille Svenske by Örnsköldsvik. Her i kælderen på huset begynder historien om den nu verdenskendte virksomhed Fjällräven.

I kælderen står teenageren Åke, han drømmer om at lave en virksomhed der kan hjælpe mange flere mennesker med, at komme ud og nyde naturen. Drømmen starter med, at han laver en ny og bedre rygsæk til friluftslivet og til ture ud i naturen. Rygsækken han opfandt her, var banebrydende for sin tid, da den blev opbygget af en aluminiumsramme inden i. Denne ramme inden i rygsækken medførte, at rygsækken blev meget stærkere, mere holdbar og lettere end de rygsække som der dengang kunne købes.

Den nye type af rygsække blev meget populærere, først i Sverige og senere hen i hele Skandinavien. I dag er fjällrävens rygsække verdenskendt bland friluftfolk, vandrefolket, spejdere og jægere mm.

I 1964 begynder Fjällräven at går fra kun at producere rygsække til også, at lave telte. Målet var ikke bare at lave et almindeligt telt men derimod, at lave et kondensfrit telt. Og her blev det velkendte Thermo telt fra Fjällräven skabt. Siden hen er mange nye modeller og variationer af dette telt og nye modeller fra Fjällräven kommet til.

Inspireret af en ekspeditions tur til Grønland i 1968 begynder Fjällräven at producerer varme vinter jakker. Ikke bare almindelige tykke jakker som man kunne købe mange steder dengang men en voksbehandlet jakke. Det betyder at Fjällräven herfra begynder, at producerer vind og vandtætte jakker til friluftslivet.
I 1970 begynder Åke og Fjällräven at producerer bukser. De verdenskendte natur og vandrebukser bliver en fast del af produktsortimentet og nu kan friluftsmennesker købe sig et helt sæt fjällräven tøj til, at komme ud og nyde naturen i.

I 1978 designer Fjällräven så den meget kendte rygsæk Kånken. Målet var at rygsækken skulle afhjælpe de svenske skolebørn med en forbedring af deres rygge efter flere og flere oplever ondt i ryggen. Hvad Åke og de andre fra Fjällräven ikke viste var, at denne rygsæk selv 40 år efter den første gang blev til, stadigvæk er en af de mest populærere rygsækken i verden og produceres i mange forskellige farver og størrelser.
Op gennem firserne, halvfemserne og nullerne videreudvikler Fjällräven deres sortiment og design til det vi kender i dag. Friluftbeklædning af høj kvalitet og i flot og praktisk design har altid og vil være Fjällrävens førsteprioritet.

Sideløbende med produktionen af friluftstøj og udstyr har Fjällräven altid, lige siden opstarten af deres virksomhed været meget fokuseret på og har haft et stort fokus på miljøet og bæredygtigt materiale og produktion. Der skal så vidt muligt benyttes lokale råvare til produktionen af tøj og udstyr og gerne materiale som kan genanvendes senere hen.  

 

Fjällräven og bæredygtighed.

Fjällräven har altid forsøgt at levere et godt produkt som ikke kun så godt ud men som også er holdbart. Løbende har naturprodukter været et bærerende element i alt deres tøj og tilbehør.

I 2011 finder man ud af, at meget af deres smuds- og vandafvisende tøj og udstyr er produceret med stoffet Pfc. Det viser sig at dette fluorstof har en skadelig bivirkning på mennesker og samtidig er disse stoffer svært nedbrydelige i naturen.

Fjällräven har derfor valgt ikke at have noget tøj eller udstyr med stoffet pfc i deres produkter fremover. Og i dag kan du ikke købe Fjällräven produkter indeholdende dette stof. Vil du vide mere om stoffet? så kan du læse mere om  PFC her hos miljøstyrelsen.
I årene efter 2011 har Fjällräven været med til at gøre, hvad de kan for klimaet og os mennesker. Alle materialer der bruges til produktion af tøj og udstyr er nøje udvalgt for at sætte et så minimalt klimaaftryk som overhoved muligt. Derfor er Bæredygtighed kommet på dagsordenen hos Fjällräven og alle produkter fra design til produktion er underlagt Fjällrävens egne skrappe krav til materiale og produktion.

I 2019 opfinder fjällräven deres nye (DWR-teknologi) som er åndbart - vind, vand og smudsafvisende og et helt pfc frit stof. Produkterne får det nye navn Eco-shell. Alle disse produkter er fremstillet af genanvendelig polyester og med en pfc fri imprægnering. Fremtiden for beklædning og tilbehør fra fjällräven vil derfor baseres på miljøvenlige materialer og produktion. Går du op i miljøet kan du derfor roligt investerer og bruge tøj og udstyr fra fjällräven.

 

Fjällräven tilbehør og udstyr.

Det er ikke kun beklædning til friluftsentusiasten som virksomheden producerer. Der er også masser af tilbehør du kan vælge imellem alt lige fra tasker/rygsække til huer og handsker. Udvalget af forskellige produkter er efterhånden stort og fjällräven har et lækkert sortiment, som du der er natur elsker kan vælge imellem.

 

Fjällräven tilbud.

Leder du efter gode tilbud så anbefaler vi dig at finde Lundemøllen online. Her kan du få et godt tilbud og finde fjällrävens ekstra nedsatte produkter. Find tilbud her fra Lundemøllens jagtafdeling lige her på vores hjemmeside. Derudover så kan du finde Lundemøllens jagt og outdoor afdeling på de sociale medier. Her kan du blive en del af vores jagt og outdoor community online. Find os og begynd at følge vores Facebook side lige her. Der bliver løbende lagt mange nyheder, tilbud og masser andre spændende ting op.

 

Fjällräven til både mænd og kvinder.

Her i afdelingen for Jagt og outdoor har vi valgt, at fører et stort udvalg af lækkert outdoor/friluftstøj og udstyr i høj kvalitet fra fjällräven til både mænd og kvinder. Alt fjällräven tøj og udstyr er af den højeste kvalitet og i det virkelig flotte og praktiske design som fjällräven laver. Her finder du lige det som jægeren eller outdoormanden kan bruge til, at få en helt fantastiske tur i naturen. Skulle du ikke lige kunne find det som du står og mangler. Så kontakt os rigtig gerne på Tlf. 5546 1344 Så vil vi forsøge at gøre alt for, at hjælpe dig med dine spørgsmål.



Fjällräven eller fjælræven.

Hvordan staver man egentlig til mærket? Der findes mange måder at stave til det kendte mærke på. Tit ses det forsøgt på flere end blot to måder. Det mest rigtige er dog det klassiske navn Fjällräven er den svenske måde at stave det på.
I Danmark benytter mange virksomheder også det originale navn på deres produkter. Men flere og flere virksomheder bruger efterhånden den fordanskede udgave af navnet også. Den danske udgave af Fjällräven staves nemlig Fjælræven. Dette er fordi det er de færreste som har svenske bokstaver til rådighed nemt og hurtigt på deres computer, tablet eller mobiltelefon. Derfor vil du ofte kunne finde produkterne selvom du vælger at bruge den fordanskede metode.

 

Fjällräven og jagt.

Er du den store jagt entusiast skal du ikke lade dig narre af at Fjällräven brander sig som et friluftsmærke. Du kan sagtens benytte alle de forskellige mærker og produkter herfra til, at bruge på en jagt eller andre jagtrelateret ture. Det er kun fantasien som sætter grænser. Du får også beklædning fra fjällräven som er kropssyet og vind, vand og smudsafvisende. Så om du skal gå med hunden, være klapper eller jage selv så finder du masser af tøj her som vil give dig en fantastisk tur.
 

GENERELLE VASKERÅD.

Start altid med at kontrollerer vaskeanvisningen i de enkelte produkter. Vi anbefaler at du som en generel tommelfingerregel skal huske, at du kun vasker dit udstyr når det er nødvendigt. Alt maskinvask slider nemlig på tøj og udstyr samtidig er en maskinvask også hård ved produktets lynlåse, velcro og lignende detaljer. Overdreven maskinvask bruger desuden en masse vand og energi som ikke er det bedste for naturen.
Vi anbefaler dig i stedet, at du så vidt muligt kun vasker de beskidte områder med varmt vand og med en mild sæbe eller et vaskemiddel. Brug gerne en blød svamp. Derefter hænger dit tøj eller udstyr ud til luftning og lader det lufttørre.

Brug af tørretumbleren er IKKE en god ida da de fleste produkter ikke kan tåle sådan en omgang. Og tøjet vil miste sin isolering, vandtæthed mm. Derfor skal du som udgangspunkt altid hænge dit tøj og udstyr til tørre i den fri luft.

Hvis du skulle vælger en maskinvask, så anbefaler vi dig at du bruger et vaskeprogram med max 30°C. Brug altid et vaskemiddel som der passer til lige den type tøj du vil vaske. Brug ikke skyllemiddel. Det efterlader en voksagtig hinde på dit tøj der kan nedsætte funktionaliteten og holdbarheden af tøjet og dit udstyr.
 

Fjällräven G-1000 vandafvisende.

G-1000 er et produceret som et hårdført materiale, og dets tætte vævning (undtagen G-1000 Air modellen) gør produktet helt naturligt vindtæt. For at lave G-1000 materialet vandafvisende gør Fjällräven det at de fra fabrikken tilføre produktet Greenland Wax. Voksen er lavet af en blanding af både bivoks og paraffin og udover at gøre produktet vandafvisende også gør det endnu mere vindtæt og stoffet bliver mere slidstærkt.
Det er dog vigtigt løbende efter brug og vask af tøjet at påfører et nyt lag Greenland Wax da det løbende med at produktet bliver brugt og slidt også slides af og mister sin effekt.
 

Hvordan påføres voksen så G-1000 tøjet?

  1. Tag din blok med Greenland Wax og stryg den med lange jævne tag mod stoffet, så du kan se at den efterlader et tyndt og jævnt lag af voks. Du skal påføre voksen med et lille tryk for at det hæfter sig på tøjet dog ikke så meget tryk, at dine bevægelser foregår rykvis. Så har du for meget tryk på voksen.
  2. Brug nu et strygejern eller en hårtørrer som er sat på lav til medium varme. Smelt derefter langsomt voksen ind i stoffet. Brug lange og jævne tag med strygejernet. Greenland Wax smelter ved ca. 55°C og 60°C   det er ikke en fordel at have voksen bliver alt for flydende.
  3. Du er herefter færdig med voksbehandlingen af dit tøj og efter det er afkølet, kan du roligt bruge tøjet igen og tage ud og nyde naturen.
  4. Ønsker du et yderligere lag og vil du gerne gøre stoffet endnu mere vandafvisende, skal du blot gentage voks processen af flere omgange. Det hjælper ikke at påføre tøjet enkelt tykt lag voks da det blot vil kunne ses på lang afstand og ikke se pænt ud. Dette er en rigtig god ide at påfører særligt udsatte områder af tøjet som er mest sårbart for vand, vind eller slid et ekstra lag voks eller flere for at beskytte tøjet endnu bedre, som f.eks. hætten, skuldrene, albuer, knæene og bagdelen på bukserne.
 

Reaktivering af dit Greenland Wax

Nogle gange vil du ikke påfører et nyt lag men blot reaktivere den Greenland Wax som der allerede er i dit tøj. Det kunne være din vinterjakke som du har haft pakket helt væk hele sommeren og det nu er blevet koldere eller vådere og tiden til brug nu er kommet. Brug igen dit strygejern eller din hårtørrer igen på lav til medium varme. Varmen som der genereres, vil trække voksen frem i stoffet og du bør kunne føle forskellen med det samme.


FJERNELSE AF GREENLAND WAX.

Nogle gange er vind- og vandafvisende egenskaber ikke din førsteprioritet. Nogle gange vil du hellere have, at de er velventilerede, som når vejret er varmt og solrigt. Så er det en god ide at fjerne den påførte Greenland Wax. Alt, du skal gøre, er at vaske dit tøj ved 40°C to eller tre gange. Så vil din voks være fjernet fra tøjet og du vil have et stykke tøj som er bedre til sommervarmen, hvor du ikke vil føle dig så varm som havde den været vokset.


 
Trustpilot Kundeservice
Levering: 1-2 hverdage & 30 dages nem retur
99% af pakker bestilt før 13.00 sendes samme hverdag
Fri fragt til pakkeshop fra 500,- ellers fragt fra 39,-
×
Senest sete
Gemt
×
Vis alle