Sprenger 40368 Novo Contact Bridon muffe 14mm. 3-delt
Sprenger Novo Contact er fremstillet i et unik design, med oval form der giver en bredere trykflade på tungen. Den ovale giver bedre trykfordeling og forøget kontakt til hesten, uden at lægge tryk på ganen. Når rytteren holder en stabil kontakt til hestens mund vil biddet ligge fladt og blødt på tungen. Når rytteren giver signal med tøjlen vil biddet drejes fremad og give et mere præcist, men let, tryk og derved har rytteren mulighed for at give meget bløde, men tydelige signaler til hesten. Ved tryk på tøjlen vil dråben løfte sig og mindske trykket på de følsomme nervepunkter midt på tungen, og give mere kontakt til hestens mundvige og lader. Så snart rytteren løsner tøjlen igen vil biddet falde tilbage i oprindelig blød og trykfordelende position.
Novo Contact forbedrer interaktion mellem hest og rytter for bedre kontakt og større accept af biddet.
Den ovale form giver en bedre udnyttelse af den begrænsede plads i hestens mund, for det fylder hen ad tungen i stedet for at ligge som et tykt bid, og den bredere trykfordeling er en blid men tydelig kontakt.
Novo Contact er særligt godt til heste med følsom mund. Fordelen ved biddet er at det er meget blødt og skånsomt for hesten, og kan give meget tydelige signaler når rytteren har brug for mere kontakt og sug.
Det er rigtig godt til heste der har brug for tydelige/stærke signaler men som er for sensitive til skarpere bid.
Muffe (eggbutt) giver øget ro og stabilitet for hesten, og fremmer den lette, pædagogiske tilgang, da man også har kontakt til hestens ydre mund og mundvige med muffe-ringene. Trækker man i venstre side skubber muffen mod højre side, og giver derfor en ydre kontakt, så alt tryk ikke foregår på hestens tunge, men også udefra hvor hesten er mindre sensitiv.
Biddet er fremstillet i Sensogan, en unik metalsammensætning der fremmer hestens spytproduktion hvilket stabiliserer mavesyre og giver en bedre rideoplevelse. Samtidig er metallet udviklet så hesten har nemt ved at acceptere biddet.
Delt: 3-delt.
Tykkelse: 14 mm.
Ringstørrelse: 55 mm.
Findes i str: 115, 125 og 135
TEST CENTER
Dette bid er en del af vores Test Center, hvor du som kunde har mulighed for at afprøve biddet i praksis, inden du beslutter dig endeligt. Med Test Centeret kan du frit ride med et bid i op til 8 dage og se, hvordan din hest reagerer på det – helt uden forpligtelse. Hvis biddet ikke passer, kan du returnere det og enten bytte til et andet eller få pengene retur. Ved refundering fratrækkes et gebyr på kr. 100,-.
Ved køb af bid på webshoppen gælder de 8 dages testperiode fra den dag, du modtager biddet.
Test Centeret er en åben service for alle, og det betyder, at det bid du modtager, kan have været afprøvet af en anden rytter i få dage og derfor have mindre brugsspor, såsom lette ridser.
Bemærk at mange bid er fremstillet i metal der er blødere end hestens tænder – fx bid fra Sprenger og Neue Schule – netop for at beskytte tænderne og for at give øget sug. Det betyder, at de lettere får ridser, og derfor ser brugt ud. Ridser/tandmærker og øvrige brugsspor har ingen betydning for hesten.
Bid fremstillet i sweet iron vil hurtigt miste farven og/eller danne overfladisk rust, præcis som det skal for at give den ønskede effekt.
Test Centeret gør det nemt og trygt at finde det helt rette bid til netop din hest. Er du i tvivl om hvilket bid der vil fungere godt til netop din hest er du altid velkommen til at kontakte os, vi står klar til at vejlede dig.