• Hurtig levering, 1-2 dage
  • Fri fragt v/køb over 500,-
  • 30 dages fuld bytte- og returret
En del af
0 vare(r)
0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 
Kundeservice - åben
Tlf. 5546 1344 kundeservice@lundemoellen.dk
Produkter

Sommereksem

   

Hvordan behandler du sommereksem?

Behandling af sommereksem er omfattende og skal tænkes som punkter:


-    Fjern årsagen 

Her skal du sørge for at hesten ikke opholder sig ude i skumringstid hvor mitterne er mest aktive. Dertil kan du sørge for et godt insektdækken, eks Horseware Flybuster Vamoose som er sprøjtet med fluemiddel. Husk også at bruge godt med sommerspray som skræmmer mitterne væk. Den bedste og mest skånsomme er Anibio Fliegenschutz


-    Brug en god decinficerende shampoo som også virker kløestillende. 

Du skal sikre dig at hesten ikke har vedvarende gener. Vi anbefaler Nathalie Icelandic shampoo med Aloe Vera, salte og mineraler. Brug derefter den gode sårhelende Kovaline Salve. Klør din hest sig stadig efter vask og sårsalve anbefaler vi at du bruger Blue Hors Anti itch som har længerevarende effekt mod kløe.


-    Den mest effektive beskyttelse kommer indefra! 

Styrk hestens immunforsvar med St. Hippolyt Microvital, Hestaplus Zink og Emin Hørfrøolie – Bruges både i sæsonen og husk samtidig at forebygge år efter år efter år.


Behandling af sommereksem

For at smøre huden og holde den elastisk og mindske skæl og kløe kan man med fordel give hesten olie som fodertilskud - bemærk at det skal være olie med en høj optagelighed og et højt indhold af omega 3-6-9 fedtsyrer. Derfor er det ikke nok med alm. rapsolie eller solsikkeolie, for det har ikke den ønskede effekt. Vi anbefaler Emin hørfrøolie, for det er både prisvenligt og meget optageligt, og med indhold af hele 99,8% rent koldpresset hørfrøolie.

Desuden findes der flere forskellige shampooer der kan virke lindrende på kløe, og med antibakteriel virkning så de mest kløeramte områder holdes rene og man kan modvirke betændelse. Vi anbefaler den nye svanemærkede Icelandic shampoo fra Nathalie Horse Care, som er særligt udviklet til heste med sart hud, samt den meget milde og antibakterielle Medicated shampoo fra Gallop. 

Udover shampoo kan man smøre den angrebne hud med kløestillende salve. Her anbefaler vi fx Kovalines salve (som nu er med mere skånsom formular).

 

Kan hesten kureres?

Nej, desværre. Ligesom med alle andre allergier kan man dog gøre meget for at forebygge og holde symptomerne nede, så man kan lindre hestens ubehag, og mange heste kan blive helt symptomfrie hvis man tager sine forholdsregler. 


Hvordan forebygges sommereksem?

Heste med sommereksem har et svækket immunforsvar, så det vigtigste er at booste immunforsvaret med en god mineralkur, så hesten vil være mere modstandsdygtig overfor udefrakommende angreb.
Selvom hesten bliver fodret efter de bedste anvisninger med super godt foder, så kan der alligevel altid være små "huller" i hestens mineralfordeling som giver et svækket immunforsvar i større eller mindre skala. 
For nogle heste vil effekten af en mineralkur være tiltagende i løbet af et par sæsoner, så sommereksemen bliver mindre og mindre generende for hesten, hvis den forebyggende behandling altså gentages hvert forår og holdes ved lige.

For at forebygge sommereksem giver vi tilskud af Microvital og Zink.

For at understøtte immunforsvaret og give det et boost, anbefaler vi at give en kur af St. Hippolyt Microvital. Microvital er et tilskudsprodukt i pilleform, som udelukkende anvendes til at fylde alle hestens mineraldepoter op, og derfor styrkes immunforsvaret. Microvital skal gives udover hestens øvrige foder, dvs. den skal stadig have sin almindelige foder/mineraltildeling, og Microvital gives som ekstra tilskud.


St. Hippolyt Microvital mod Sommereksem

Heste der er særligt angrebede af sommereksem kan være nødt til at få en ekstra spand Microvital som tilskud. Det er altså ikke et tilskud man giver fast, det er mere tiltænkt som værende en kur man giver forebyggende når hesten har brug for det. Langt de fleste heste kan holde immunforsvaret styrket med en enkelt spand om året.
Heste med sommereksem bør få en kur Microvital i starten af marts, dvs. inden fluesæsonen går igang.
Heste med tendens til muk bør tildeles en kur i efteråret. Heste med både sommereksem og tendens til muk bør tildeles en kur i marts, og en kur i efteråret. 
Microvital har desuden den fremragende virkning at hesten får lettere ved at optage det øvrige den indtager - dvs. alt det gode foder vi giver dem, alle de tilskudsprodukter til muskelopbygning, til pelspleje, til leddene - hesten får nemmere ved at optage alle de gode næringsstoffer, og den får derfor mere ud af det.

Tit er heste med sommereksem de samme der om efterår/vinter/forår bliver angrebet af muk - for muk skyldes også at immunforsvaret er svækket, så hestens eget immunforsvar ikke selv kan bekæmpe bakterieangreb. 


Zinktilskud styrker hudens barrierer

For at styrke huden og gøre den mere modstandsdygtig overfor bid og bakterieangreb giver vi tilskud af Hestaplus Zink. Langt de fleste heste er i underskud af zink, og det er ofte et overset tilskud, selvom det kan hjælpe på rigtig mange problemer, bl.a. hud-, hår-, pels-, hov- og frugtbarhedsproblemer, disponering for allergi og infektioner, sommereksem, manglende appetit, vækst- og sårhelingsproblemer, insulinmangel, muk og svigtende syn. 
Manglende appetit ved zinkmangel skyldes at hestens smagsløg afgiver en "sur" smag, og appetitten kommer hurtigt tilbage efter kort tids zinktilskud.


Dosering af Zink

1 kg. Zink koster 365,- og tildeles ved intervalfodring. Dvs. man tildeler hesten zink i 5 dage og holder pause i 2 dage, zink i 5 dage og pause i 2 dage osv. Det er nemt at huske hvis man giver hesten zink i hverdagene og holder pause i weekenden. 1 kg. holder til ca. en måneds forbrug til en alm. stor hest.
 


Virker produkterne mod sommereksem?

Ja, det gør det. Der er selvfølgelig ingen garantier, og det er ikke alle heste der reagerer ens, så det er svært for os at love en kæmpe virkning. Men vi har efterhånden rigtig mange års erfaring med brugen af disse tilskud, vi har utallige positive tilbagemeldinger fra vores kunder, og vi har selv prøvet det på egne heste med rigtig stor effekt.

 

Den personlige erfaring:

I 2004 købte vores kollega Pernille en skøn varmblodsvallak, Sokrates - en stor, langbenet type der ikke ligefrem lignede en hest der ville få sommereksem. Han blev købt om vinteren, og selvom han havde lidt skæl virkede han til at være sund og rask. Foråret kom og han kløede sig, men ikke mere end andre heste der har gået med dækken hele vinteren. Så kom mitterne i den fugtige forsommer, og fra den ene dag til den anden gik hans sommereksem i voldsomt udbrud. Han havde - helt uden varsel - kløet sig fuldstændig til blods en dag på folden, med et ca. 15x15 cm. åbent sår på manken. Han havde ondt, alt kløede på ham, og han rystede og lignede noget der var løgn. Det var en forfærdelig sommer med masser af dyrlægebesøg og forsøg på kløestillende medicin, men intet virkede. Han gik med eksemdækken og måtte ikke være ude morgen og aften, og mistede hele pandelokken og halvdelen af man og hale. Han savnede sine kammerater der gik og hyggede ude på folden og han kunne ikke rides. Det var så synd for ham. Vi åndede lettet op da det blev efterår og hans sommereksem svandt ind og blev til skæl i pelsen og lidt halekløe. I løbet af vinteren begyndte vi at forhandle St. Hippolyt her på Lundemøllen (dengang var det Pernilles far der ejede butikken, så de nye produkter skulle testes). 
Han fik en 10 kg. spand Microvital og 1 kg. zink i foråret (stor mængde fordi han var så ekstremt angrebet) og effekten var mærkbar allerede første sæson. Han gik med insektdækken og han kløede sig, mistede en del af halen og manen, men han kløede sig ikke til blods en eneste gang. 
Året efter fik han igen 10 kg. Microvital i foråret og zink tilskud løbende over sommeren, og man skulle ikke tro det var samme hest - det blev en sommer uden insektdækken, og med kun minimal kløe.
Året efter det fik han igen samme behandling i foråret, og den sommer beholdt han sin lille pandelok, og havde kun en smule skæl i halen - det var næsten ikke til at tro at det var den samme hest der den første sommer kløede sig til blods. 
Hans livskvalitet var blevet forbedret markant.


Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 55461344 (tast 1 for rideudstyr) eller på kundeservice@lundemoellen.dk - så gør vi vores bedste for at hjælpe dig og din hest.
 

HVAD ER SOMMEREKSEM?


Sommereksem skyldes at hesten har et svækket immunforsvar og er blevet allergisk overfor bestemte typer fluespyt (mitter), og hver gang hesten bliver bidt går sommereksemen i udbrud. Heste med sommereksem er oftest værst angrebet i maj og september.
Som hesteejer er der næsten ikke noget værre end at hesten hver dag står og sitrer på folden, alting klør og den er tydeligt utilpas og har svært ved at finde ro. Heste med sommereksem er ofte meget stressede, og øger risikoen for andre stressrelaterede sygdomme, som fx manglende appetit og mavesår. Nogle heste har en let form for sommereksem, som primært giver kløe i man og hale, og hesten danner ofte skæl. Andre heste med sommereksem klør sig så meget at der går hul på huden, og de får store væskende sår, mister hale, man og pandelok og får skaldede pletter over ryggen. Der hvor pelsen er faldet af vil huden ofte blive ru og læderagtig, og der kan gå lang tid før pelsen vokser ud igen.


Læs mere om sommereksem under produkterne - her kan du også læse om vores egne erfaringer

Se alle de bedste produkter mod sommereksem i kategorien.

39